Cyklist ramt af lastbil

En 63-årig mand fra Albertslund blev i nat ramt af en lastbil, der var på vej væk fra Roskilde Festivalen.

Uheldet skete omkring kl. 02.20 i nat.

Lastbilen, der blev ført af en 33-årig mand fra Helsinge, kørte i kørte i en konvoj af flere lastbiler fra festival-pladsen ad Darupvej mod øst med ca. 5 km/t. I modsat retning kørte den 63-årige på cykel hen mod det sted, hvor lastbil-konvojen kom ud fra festivalpladsen. På grund af mange fodgængere mv. på stedet blev cyklisten af festival-personale opfordret til at trække ind til siden, hvorefter han pludselig bremsede hårdt op og væltede ind mod lastbilerne. Hans ene arm kørt over af lastbilens hjul.

Den 64-årige cyklist blev kørt til undersøgelse og behandling på Køge sygehus, men er senere overflyttet til Rigshospitalet.

Han er uden for livsfare, oplyser politiet.

About the Author

Netavisen Sjælland
Artikler fra Netavisen Sjælland bliver automatisk medtaget på 365Nyheder.dk efter aftale.