Mand faldt ned fra “Domen” på Roskilde Festival

Torsdag eftermiddag kort før klokken 17 fik politiet oplysninger om, at en en person var faldet ned fra ”Domen” på Roskilde Festival i forbindelse med malerarbejde.

Den tilskadekomne var en 32-årig mand fra Københavns S, der havde mistet fodfæstet på vej ned fra ”Domen”, hvor han udførte noget malerarbejde for Roskilde Festival. Han faldt ca. 2 meter ned og landede på ryggen.
Den 32-årige blev undersøgt på skadestuen, men var sluppet fra ulykken uden egentlig personskade.

Politiet underrettede Arbejdstilsynet, som sammen med politiet undersøgte omstændighederne ved uheldet nærmere. Arbejdstilsynet vil udfærdige og fremsende en erklæring til politiet, som senere træffer afgørelse, om nogen skal strafforfølges i anledning af ulykken.

About the Author

Netavisen Sjælland
Artikler fra Netavisen Sjælland bliver automatisk medtaget på 365Nyheder.dk efter aftale.