Havde amfetamin i fryseren

Onsdag klokken 9.47 bankede politiet på til en lejlighed i Nykøbing F., da der var mistanke om, at der var stoffer på stedet.

Der lugtede af hash i lejligheden, og betjentene foretog en ransagning.

I fryseren fandt de en pose, der viste sig at indeholde 9,6 gram amfetamin, som blev konfiskeret.

Lejlighedens beboer – en 19-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

About the Author

Netavisen Sjælland
Artikler fra Netavisen Sjælland bliver automatisk medtaget på 365Nyheder.dk efter aftale.