25-årig sigtet for vold efter huspetakler

Politiet blev torsdag kort før klokken 13 sendt ud til en ejendom uden Kettinge efter en anmeldelse om husspetakler på stedet.

På stedet fandt politiet tre personer – en kvinde på 22 og to mænd på 25 år.

Kvinden og den ene mand, som var hendes kæreste, var kommet op at skændes, og den anden mand blandede sig og forsøgte at skille de stridende parter. Det resulterede i, at han fik et mindre snitsår i den ene skulder af kvindens kæreste.

Han blev rutinemæssigt kørt til kontrol på skadestuen i Nykøbing F., mens kvindens kæreste blev anholdt klokken og sigtet for kvalificeret vold. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing F., hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen efter et par timer.

About the Author

Netavisen Sjælland
Artikler fra Netavisen Sjælland bliver automatisk medtaget på 365Nyheder.dk efter aftale.