46-årig sigtet for at have hash

En god næse hos politifolk kan føre politiet på sporet af forbrydelser, som det skete i går ved Søllested.

I forbindelse med en anden sag var politiet onsdag middag på en adresse lidt uden for Søllested.

Da døren til huset blev åbnet, stod en kraftig hashlugt ud mod betjente, som derfor ransagede huset.

Betjentene fandt 1,5 gram hash, og husets beboer – en 46-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

About the Author

Netavisen Sjælland
Artikler fra Netavisen Sjælland bliver automatisk medtaget på 365Nyheder.dk efter aftale.