Hotel-brand under kontrol

Branden der søndag eftermiddag raserede Hotel Falster på Stubbekøbingvej i Nykøbing Falster er nu under kontrol.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udvikler branden ikke længere sundhedsskadelig røg og derfor ophæver politiet den varsling, som tidligere gjorde at folk i området skulle gå indendøre.

Men nu er det altså igen muligt for lokalbefolkningen at gå udendørs og åbne døre, vinduer samt ventilation.

Politiet gør dog opmærksom på, at hvis man har indåndet røg fra branden og bliver dårlig, skal man kontakte lægevagten eller nærmeste skadestue for at blive tilset.

About the Author

Netavisen Sjælland
Artikler fra Netavisen Sjælland bliver automatisk medtaget på 365Nyheder.dk efter aftale.