Politiet på motorcykelkontrol

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

I dag åbner Bakken med det traditionsrige motorcykeloptog fra Nørrebrogade i København til Dyrehavsbakken i Klampenborg. Samtidig indleder politiet en tre dages landsdækkende motorcykelkontrol.

– Statistikken viser, at risikoen for at komme alvorligt til skade eller blive dræbt i en trafikulykke er langt højere for motorcyklister end for de fleste andre i trafikken. Derfor laver vi målrettede kontroller for at sætte ind over for motorcyklister, der overtræder færdselsloven, siger chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter Frank Mathiesen.

De målrettede kontroller vil især have fokus på hastighedsoverskridelser, uhensigtsmæssig adfærd, manglende brug af hjelm, kørekortovertrædelser, spiritus- og narkotikakørsel samt motorcyklernes tekniske stand.

Uopmærksomhed og høj fart skyld i ulykker
Fra 2010 til 2013 blev 72 motorcyklister dræbt i trafikken og undersøgelser viser, at høj fart er en faktor i halvdelen af dødsulykker med motorcyklister.

For motorcyklisten betyder for høj fart, at motorcyklisten ikke selv kan nå at bremse eller undvige for andre, for eksempel en bil, der kører ud fra en sidevej. For bilisten betyder det, at det er svært ved at vurdere, hvor hurtigt motorcyklisten kører, og det øger risikoen for ulykker, for eksempel hvis bilisten tror, han kan nå at krydse en vej – eller helt overser motorcyklisten.