Emilie Esther vinder X Factor

af

Det blev Emilie Esther, som fredag aften løb med sejren i DRs talentshow X Factor.

Efter første del af aftenens finale, hvor finalisterne skulle synge en sang efter eget valg, røg Ivarsson, Bang og Neumann ud af konkurrence, og dermed var Emilie Esther og Jógvan tilbage til at dystede om X Factor-trofæet.

Og her var det altså Emilie Esther fra Aalborg, der løb med sejren med vindersangen ’Undiscovered’ foran 13.000 publikummer i en udsolgt Boxen.

Emilie Esther kan glæde sig til præmien
I tretten uger, har mange danskere tilbragt fredag aften foran tv’et for at følge med i konkurrencen, der altså kulminerede med Emilie Esthers sejr. Hun skal nu i gang med at indspille en single til sin EP med RedOne, der er et af de absolut største producernavne netop nu. RedOne står bag omkring 70 internationale hits, hvoraf 35 er endt på hitlisternes førsteplads.

En single produceret af RedOne er imidlertid ikke det eneste, som Emilie Esther får. Hun får også et møde med Mr. X Factor – Simon Cowell – hvilket bliver første gang i Danmarks X Factor-historie. Emilie Esther vil uden tvivl få et par dyrebare råd med på vejen, når hun får et eksklusivt møde med den internationale tv-stjerne, musikproducer og forretningsmand.

Udover deltagernes optræden, bød aftenen også på gæsteoptræden af Stine Bramsen, Ulige Numre, OMI, Julias Moon og Bjørnskov.

X Factor vender i øvrigt tilbage næste år med en ny omgang.