Fejl i pas: KL etablerer telefon-hotline

Nu kan man ringe til en telefonhotline, hvis man er i tvivl om hvorvidt ens pas er omfattet af fejlen. Foto: Rolf Larsen

Nu kan man ringe til en telefonhotline, hvis man er i tvivl om hvorvidt ens pas er omfattet af fejlen. Foto: Rolf Larsen

En softwarefejl hos den eksterne leverandør ScanTech Sikkerhedssystemer betyder, at borgere i 43 kommuner kan have fået et fejlbehæftet pas. Nu vil Kommunernes Landsforening hjælpe og opretter en telefon-hotline til fortvivlede borgere.

Fejlen betyder at 10.947 pas udstedt siden 2. februar ikke har fået optaget fingeraftryk på chippen i passet og det kan blive et problem, hvis man skal ud og rejse, når passet dermed er ugyldigt.

Sammen med de berørte kommuner har KL nu åbnet en hotline som borgere kan ringe til, hvis de er i tvivl, om deres pas er gyldigt.

Det er borgere fra de 43 berørte kommuner (se listen under artiklen), som har fået udstedt pas i perioden 2. februar-26. marts 2015 og som er i tvivl om deres pas er gyldigt, der kan ringe til hotlinen. Og så henstilles det til, at det kun er borgere, der skal rejse inden på tirsdag, som ringer.

Hotline-nummeret er 7020 0000 og er åbent lørdag 10-17 og søndag 10-21. Man bedes have sit pasnummer parat.

Fakta: Hvilke kommuner drejer det sig om, og hvor mange borgere er berørt?
Allerød:177
Assens: 79
Billund: 52
Esbjerg: 1052
Favrskov: 540
Faxe: 291
Furesø: 149
Faaborg-Midtfyn: 454
Gentofte: 4
Gladsaxe: 424
Greve: 747
Haderslev: 30
Herning: 201
Hillerød: 16
Holstebro: 4
Horsens: 456
Høje-Taastrup: 340
Ikast-Brande: 397
Kalundborg: 190
Kolding:330
København:151
Køge: 8
Lemvig: 119
Lolland: 151
Lyngby-Taarbæk: 15
Middelfart: 379
Nordfyn: 215
Nyborg: 12
Næstved: 117
Randers: 768
Ringkøbing-Skjern:15
Ringsted:196
Roskilde: 483
Rudersdal:557
Silkeborg: 3
Skanderborg: 569
Solrød: 301
Sorø:167
Syddjurs: 129
Tønder: 69
Vejen: 519
Vordingborg: 69
Ærø: 2
Kilde: Kommunernes Landsforening