365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Kendissernes fødselsdag i dag

Af - 15/04/15 18:27

Der er flere kendisser, som kan fejre deres fødselsdag i dag, den 15. april.

Det gælder f.eks. Amalie Dollerup, som i dag fylder 29 år. Amalie Dollerup debuterede allerede som fem-årig i Snehvide på Eventyrteatret. Derefter gik det stærkt og de fleste danskere stiftede bekendtskab med hende, da hun film-debuterede i “Kun en pige” i 1995. Derefter gik det slag i slag for den kække pige, som også fik rollen som Sille i tv-serien “Strisser på Samsø” og samtidig fik hun en Bodil for sin rolle i filmen “Nonnebørn”.

Senest har vi set hende i tv-serien Badehotellet.

Også Trine Dyrholm har fødselsdag i dag. Hun blev kendt med et brag da hun som blot 14-årig fik sit gennembrud som sangerinde i Dansk Melodi Grand Prix 1987 med sangen “Danse i måneskin”. Trine Dyrholm har medvirket i en lang række film og tv-serier, som f.eks. “De største helte” (1996), “Festen” (1998), “Lille soldat” (2008), “En kongelig affære” og “Den skaldede frisør” (begge 2012) og “Skytten” (2013). På TV var hun en fast del af den populære serie “Taxa” og senest har vi set hende i “Arviningerne”.

Trine Dyrholm bliver 43 i dag.

En af dansk films helt hotte navne i disse år, er filminstruktøren Susanne Bier, der kan fejre sin 55 års fødselsdag i dag.

Susanne Bier, der i 2011 vandt en Oscar for filmen “Hævnen” har flere succeser i kufferten, bl.a. “Sekten” (1997), “Hånden på hjertet” (2000) og ikke mindst “Den eneste ene” (1999).

Tommy Kenter kan fejre sin 65 års fødselsdag. Han blev kendt da han som 11-årig medvirkede i filmen “Cirkus Buster” sammen med Buster Larsen. Tommy Kenter har været med i flere af folkekomedierne i 1970erne som “Piger i trøjen” (1975), “Familien Gyldenkål” (1975) og “Julefrokosten” (1976). I 1980’erne og 1990’erne var han med i film som “Walter og Carlo – op på fars hat” (1985), “Mord i Mørket” (1986) og “Lad Isbjørnene danse” (1990). Senest har vi set ham i “Krummerne – alt på spil” (2014). På tv har Tommy Kenter medvirket i krimi-serien “En by i Provinsen”, “Liv Vagterne” og “Rita”. Men Tommy Kenter har også underholdt i flere revyer siden 1970’erne og to af hans figurer, “Rudi S. Kleutzner” og “fru Christoff” er nærmest blevet hans varemærker.

Uden for film-verden, så har f.eks. journalist og studievært Solveig Bjørnestad fødselsdag i dag. Hun kan fejre sin 62 års fødselsdag. I 1980’erne var hun på Radioavisen, men startede i 1988 som studievært på TV-avisen, hvor hun var i fire år. Siden har hun arbejdet med erhvervsjournalistik og er i dag studievært på P1-programmet P1 Business, hvor hun ofte interviewer dansk erhvervslivs “tunge drenge”.