Politiets nye fotovogne kan ikke måle motorcykler

Arkivfoto: SplitShire / Pixabay

Motorcyklister slipper for bøder, når de kører forbi politiets nye fotovogne med for høj fart. Det skriver tv2nord.dk.

De nye fotovogne, som blev taget i brug i starten af året, kan nemlig ikke måle hastigheden på motorcykler. Det bekræfter vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt fra Nordjyllands Politis færdselsafdeling overfor TV2 Nord.

– Det er da træls, at det ikke fungerer optimalt, og det har vi selvfølgelig gjort opmærksom på. Jeg kan ikke sige, om det fungerer om to uger eller to måneder, men man er opmærksom på den udfordring, vi står i her, siger Ole Juul Schmidt fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.