Dansk kvinde fundet død på fjeld i Norge

En dansk kvinde blev fredag eftermiddag fundet død på fjeldet Vika i Norge. Det skriver Bergens Tidende.

Ifølge politiet var det en tysk vandrer, der tilfældigt kom forbi og som fredag eftermiddag kl. 17.26 kontaktede politiet og fortalte om ulykken.

Den danske kvinde, der var alene, da ulykken skete, er formentligt faldet ca. 100 meter.

Dansk politi er blevet orienteret om ulykken.