Putin ringede til Elton John

Elton John har udtrykt ønske om at mødes ansigt til ansigt med Vladimir Putin. Arkivfoto: USSD.

Elton John har udtrykt ønske om at mødes ansigt til ansigt med Vladimir Putin. Arkivfoto: USSD.

Den britiske sanger, Elton John, talte mandag med den russiske præsident Vladimir Putin.

Som vi skrev i søndags, så ønskede Elton John, at tale med den russiske præsident om hans, efter sangerens mening “latterlige” holdning til homoseksuelles rettigheder.

I går kunne Elton John så meddele på Instagram, at Vladimir Putin havde ringet til ham.

På Instagram skriver han: “Tak til Præsident Vladimir Putin for at række ud og tale med mig via telefonen i dag. Jeg ser frem til at møde dig ansigt-til-ansigt for at diskutere LGBT ligestilling i Rusland”.