Malawi står overfor den værste fødevarekrise i ti år

Malawi i det sydlige Afrika står over for den værste fødevaremangel i ti år. Grafik: Vardion. (CC BY-SA 3.0)

Malawi i det sydlige Afrika står over for den værste fødevaremangel i ti år. Grafik: Vardion. (CC BY-SA 3.0)

Mere end 2,8 millioner mennesker vil stå over for sult i de kommende måneder, i den værste fødevarekrise i de seneste ti år i Malawi i det sydlige Afrika.

I forvejen lider fire ud af ti børn i landet af kronisk fejlernæring, ifølg FNs fødevareprogram (WFP).

Årsagen til den kommende fødevaremanglen er voldsomme oversvømmelser og tørke, som ødelagde årets høst. Oversvømmelserne tidligere på året skal have været de værste i mands minde i Malawi. Hjem og madlagre blev skyllet væk og frugtbart land blev ødelagt. Nogle afgrøder stod i mod oversvømmelser, for så at bukke under for tørke i de følgende måneder.

Regeringen i Malawi har frigivet 26.600 ton majs fra sine strategiske lagre for at afhjælpe krisen, men der er brug for endnu mere oplyser WFP.

Ifølge FNs fødevareprograms repræsentant i Malawi, Coco Ushiyama, er der brug for yderligere 81 millioner dollars for at opfylde behovende for de mest udsatte frem til marts 2016.

En hurtig hjælp er alt afgørende for at redde børns liv og forhindre at underernæringen, og i sært den kroniske fejlernæring blandt børn, bliver værre. Kronisk fejlernæring går ikke kun ud over væksten, men også indlæringsevnen og har langtrækkende konsekvenser for helbredet livet i gennem.