14-årig ville filme kvinde i solcenter

Arkivfoto: Gerlach / Pixabay

En 14-årig dreng har erkendt, at han søndag eftermiddag forsøgte at filme en 25-årig kvinde, som ville tage sol i et solcenter i Roskilde.

Kvinden bemærkede bemærkede støj fra nabokabinen, og dernæst så hun, at der var stukket en mobiltelefon ind til den kabine, hvor hun opholdt sig.

Hun råbte op og personen i nabokabinen fjernede sig.

Det lykkedes kvindens mand, der ventede uden for solcentret, at få fat i den 14-årige dreng fra Roskilde. Politiet blev tilkaldt og drengen erkendte, at han havde filmet med sin telefon og videoen blev derefter slettet.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at sagen overgives til de sociale myndigheder.