149 børn og unge reddet fra prostitution i stor politiaktion

,

af

 En politibetjent fra Alexandria Police Department overvåger en undercover operation på et hotelværelse i løbet af operation Cross Country. Foto: FBI.

En politibetjent fra Alexandria Police Department overvåger en undercover operation på et hotelværelse i løbet af operation Cross Country. Foto: FBI.
Under en landsdækkende aktion har politiet befriet 149 børn og unge som blev seksuelt udnyttet. 150 alfonser og andre er blevet anholdt. Det oplyser FBI i en pressemeddelelse.

Aktionen fandt sted i sidste uge og havde fokus på mindreårige ofrer for prostitution.

– Vores mission er at beskytte det amerikanske folk – især vores børn – fra skade, siger FBI direktør James Comey og fortsætter:

– Når børn handles som varer på usle hoteller og i mørke vejsider, må vi redde dem fra deres mareridt og straffe de ansvarlige hårdt for den grusomhed. Vi skal simpelthen fortsat samarbejde med vores partnere for at afslutte svøben af sexhandel i vores land.

Aktionen blev gennemført i et samarbejde mellem FBI, lokale, statslige og føderale politienheder og det Nationale Center for Savnede og Udnyttede Børn (NCMEC).

– Menneskehandel er uhyrlig og ødelæggende kriminalitet, der stjæler liv og nedbryder vores nation, siger statsanklager Lorette Lynch og fortsætter:

– Som et resultat af FBIs enestående koordinering og eksemplariske indsats sammen statslige og lokale partnere i løbet af Operation Cross Country, vil flere børn sover trygt i aften, og flere lovovertrædere vil stå dom af vores strafferetlige system.

Aktionen blev gennemført i 135 byer på tværs af USA. Mere end 500 politifolk deltog i overvågningsaktioner på hoteller, casinoer, truckstops og andre steder, hvor alfonser, prostituerede og deres kunder kommer.

Den yngste, som blev reddet er blot 12 år gammel, oplyser FBI.

Udover at stille de ansvarlige for sexhandlen med børn til ansvar, så har aktionen også til opgave, at hjælpe de unge ofre og give dem hjælp til at komme videre.