Nordjyllands Politi efterlyser flugtbilist

Nordjyllands Politi efterlyser en flugtbilist efter en kvindelig cyklist onsdag blev kørt ned ved Østervrå.

Ulykken skete klokken 17.20, da den 28-årige kvinde trak sin cykel ad Brønderslevvej mod vest. Hun gik i rabatten. Hun blev pludselig ramt af en bil som kørte i samme retning.

Kvinden blev ramt af bilens sidespejl, der herved blev rykket af.

Bilen kørte fra stedet uden at standse.

Den 28-årige kvinde blev efterfølgende kørt til observation på sygehus Vendsyssel.

Ifølge Nordjyllands Politi er bilen formentlig en Ford Focus C-Max årgang 2004-2007, grå/sølvgrå. Bilmodellen identificeret ud fra sidespejlet, som lå på uheldsstedet.

Nordjyllands politi efterlyser føreren af bilen og vidner til uheldet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.