15-årig dreng fundet

En 15-årig dreng som lørdag aften fór vild under en cykeltur i Telemarken, er fundet. Det skriver vg.no.

Drengen var på vej fra en hytte til en anden i Birtedalen, da han fór vild. En større eftersøgningsaktion med bl.a. politi, Røde Kors, Civilforsvaret og sporhunde samt en helikopter med varmesøgende kamera, blev sat ind for at finde drengen.

Mennesker i en hytte havde taget sig af drengen, der var kold, men efter omstændighederne har det godt.