Nordjyllands Politi: Sune er fundet i god behold

Nordjyllands Politi har siden i fredag eftersøgt den 28-årige Rune Ramskov Frederiksen – han er nu fundet i god behold.

Den 28-årig mand havde forladt hjemmet i Aalborg fredag i nedtrykt tilstand og politiet har søgt efter Sune med bla. politihunde. Tidligere i dag valgte Nordjyllands Politi så at udsende en efterlysning, da man frygtede, at der kunne være sket ham en ulykke, eller han flakkede om i området omkring Aalborg Øst.

Men klokken 17.25 kunne en af politiets hundepatruljer meddele, at Sune Ramskov Frederiksen var blevet fundet i god behold.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Bruno Brix oplyser, at familien er orienteret.