Edderkop udløste tyverialarm på skole

Arkivfoto: augustfinster / Pixabay

Arkivfoto: augustfinster / Pixabay

Tidligt i morges gik flere tyverialarmer igang på en skole i Kirke Hyllinge i Hornsherred. Det skriver Hornsherred Avis.

Politiet og alarmselskabet kørte til skolen og kunne, efter at have undersøgt stedet, konstatere, at der ikke havde været indbrud – eller forsøg på indbrud.

Ved nærmere undersøgelse af årsagen til tyverialarmerne viste det sig, at en edderkop havde valgt at placere sit edderkoppespind lige foran en bevægelsessensor i et klasselokale. Den travle edderkop havde så tilsyneladende fået tyverialarmen til at gå i gang.