Hjemmerøvere fanget på video – nu beder politiet om hjælp

Dette er den ene af de to formodede gerningsmænd bag et hjemmerøveri i Vejby i søndags. Foto fra overvågningskamera.

Dette er den ene af de to formodede gerningsmænd bag et hjemmerøveri i Vejby i søndags. Foto fra overvågningskamera.

Nordsjællands Politi beder nu om hjælp til at identificere to gernignsmænd til et hjemmerøveri i Vejby i Nordsjælland.

Røveriet skete søndag den 18. oktober om aftenen. Her blev to personer udsat for et hjemmerøveri i et sommerhus i Vejby.

Nordsjællands Politi har offentliggjort to overvågningsvideoer som kan ses klippet sammen herunder. I videoerne ses de to gerningsmænd i færd med at forsøge, at hæve penge med et af ofrenes betalingskort.

Nordsjællands Politi hører gerne fra borgere, som måtte have oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.