Færdselsuheld på Holbækmotorvejen – bil endte på hovedet

En person blev kørt til sygehuset efter han var rullet rundt med sin bil på en afkørsel på Holbækmotorvejen. Foto: Michael Johannessen.

En person blev kørt til sygehuset efter han var rullet rundt med sin bil på en afkørsel på Holbækmotorvejen. Foto: Michael Johannessen.

En person blev kørt til sygehuset efter et solouheld ved en afkørsel på Holbækmotorvejen søndag eftermiddag.

Uheldet skete ved 15.30-tiden, da en bilist kom kørende ad motorvejen og drejede af på afkørslen til Kirke Sonnerup. Her mistede han herredømmet over sin bil og rullede rundt og havnede til sidst på taget.

Den mandlige bilist kom selv ud af bilen, men blev på grund af smerter i ryg og nakke lagt på et spineboard og kørt til tjek på sygehuset.

Kan du ikke se slideshowet herover? -så klik her.