Politiet i landsdækkende hastighedskontrol

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk

I dag starter en uge med målrettet indsats mod for høje hastigheder.

Selv om antallet af alvorlige færdselsulykker fortsat falder i Danmark, er der stadig for mange bilister, der kører alt for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for en større risiko for ulykker.

For høj hastighed øger både risikoen for ulykker og konsekvenserne, når uheldet er ude. I halvdelen af alle dødsulykker med personbil i 2013 kørte føreren hurtigere end tilladt.

Det er især på landevejene, der bliver kørt for stærkt. Her kører mere end 60 % af trafikanterne hurtigere end tilladt – og det er også på landevejene de fleste alvorlige ulykker sker.

Indsatsen fortsætter til og med søndag d. 1. november.