Narkohandler fik konfiskeret både udbyttet og faste ejendomme

En 65-årig mand fra Odenses vestlige opland blev i dag ved ved Retten i Odense idømt 5½ års fængsel for narkohandel.

Den 65-årige mand blev dømt for handel med 2 kg. amfetamin samt besiddelse af yderligere ca. 1300 gram amfetamin og ca. 2200 gram hash. Stofferne er solgt i perioden fra efteråret 2014 og til anholdelsen den 30. april i år.

Da det var tredje gang den 65-årige mand blev dømt for handel med hård narkotika, ville anklageren have konfiskeret både udbyttet af den konkrete handel, men også to faste ejendomme, som den 65-årige ejer. Konfiskation kan ske efter en bestemmelse i straffeloven, hvor værdier kan konfiskeres, hvis ikke ejeren kan sandsynliggøre, at værdierne er anskaffet for lovlige midler.

Det lykkedes ikke den 65-årige at overbevise retten om, at de to faste ejendomme var anskaffet på lovlig vis, og derfor blev de begge konfiskeret.

Dommen blev anket på stedet.