Kvinde dræbt i sit hjem

Arkivfoto:Rolf Larsen.

Arkivfoto:Rolf Larsen.

En 55-årig kvinde fra Kerteminde er i dag blevet dræbt i hendes hjem på Langegade i Kerteminde.

Fyns Politi oplyser, at de i dag kl. 11.32 fik en henvendelse fra Psykiatrisk Skadestue på Odens Universitets Hospital, som oplyste at en ung mand havde henvendt sig på den psykiatriske skadestue og fortalt, at han havde dræbt sin mor.

Fyns Politi kørte derefter til Langegade i Kerteminde, hvor moderen blev fundet dræbt.

Den 21-årige søn, som har bopæl i Odense, blev efterfølgende anholdt og sigtet for drabet.

Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet foretager i øjeblikket undersøgelser på gerningsstedet sammen med kriminalteknikere og retsmedicinere.

Fyns Politi har ikke yderligere oplysninger til sagen på nuværende tidspunkt.


Vis større kort