Udenrigsministeret fraråder rejser til Sharm el Sheikh

Udenrigsministeriet har ændret sin rejsevejledning for Egypten og fraråder nu ikke-nødvendige rejser til den sydlige del af Sinai-halvøen, inkl. Sharm el Sheikh.

Ændring af rejsevejledningen sker på anbefaling fra Transport- og Bygningsministeriet. Denne anbefaling er begrundet i en luftfartssikkerhedsmæssig vurdering baseret på de oplysninger, som myndighederne modtog i løbet af fredagen.

For en uge siden styrtede et russisk passagerfly ned under turen fra Sharm el-Sheikh i Egypten til Skt. Petersborg i Rusland. 224 mennesker omkom. Siden har der været spekulationer om, hvorvidt det var en teknisk fejl eller en bombe, som sendte flyet mod jorden.