Privatfly styrtede ned i bygning – ni personer dræbt

Ni personer blev dræbt, da et privatfly tirsdag styrtede ned i en bygning i byen Akron i staten Ohio, USA. Det oplyser Newsnet5.com.

Ulykken skete omkring klokken 15 lokal tid, tirsdag eftermiddag – ca. kl. 20 dansk tid.

Ifølge Newsnet5.com har flyets ejer, August Lewkowicz fortalt, at der var ni personer ombord på flyet. Ohio State Higway Patrol oplyser, at ingen af de ombordværende overlevede flystyrtet.

Flyet lettede klokken 14.13 lokal tid fra Wright Airport i Dayton, Ohio for at flyve til Akron Fulton Airport godt 300 km væk.

Det var under indflyvningen til lufthavnen, at det gik galt.

Ifølge myndighedern var det forulykkede fly et Hawker H25 business jet.

Ifølge siden FlightAware.com, var det forulykkede fly et Reytheon Hawker 800 twin-jet.