Politiet efterlyser Fakta-røver

,

af

Politiet beder om hjælp til at identificere manden til venstre. Foto: Politiet.
Politiet beder om hjælp til at identificere manden til venstre. Foto: Politiet.
Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en mand, der lørdag begik røveri mod supermarkedet Fakta på Huginsvej 1 i Ringsted.

Røveriet blev begået klokken ca. 18.08 da en medarbejder blev truet med en kniv til at udlevere kontanter, men kunne ikke på grund af butikkens sikrede betalingssystem (”safe-pay”).

Røveren tog herefter 2-3 pakker cigaretter af ukendt mærke og flygtede til fods i retning mod Ahorn Alle, Ringsted. Under flugten løb røveren på en særpræget måde, som om han havde smerter i benene eller var besværet på anden måde.

Røveren beskrives som en mand, 25-30 år, ca. 170 cm høj og almindelig af bygning. Han var maskeret med hvidt klæde foran ansigtet og iført en lysegrå hættetrøje med mørkegrå, vandrette striber, sorte bukser med hvide striber i siden og mørke sko.

Han talte dansk og var bevæbnet med en stor brødkniv med blåt skæfte.

Oplysninger om røveren bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi, lokal efterforskningsafdeling i Ringsted, på tlf. 46 35 14 48 eller til nærmeste politi via tlf. 114.