Politi ransager Bandidos-klubhus

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.


Politiet begyndte onsdag formiddag, at ransage rockergruppen Bandidos’ klubhus i Holbæk. Det skriver Holbaekonline.dk.

Onsdag formiddag slog politiet til mod Bandidos’ klubhus på Østerstræde i centrum af Holbæk.

Det er ikke første gang, at politiet gennemfører ransagning på adressen. Det blev også gjort i midten af januar. Dengang skete det i forbindelse med efterforskninge af drabet på den 22-årige Edin Fakic, der blev myrdet i sit hjem på Morsøvej i Næstved 9. december 2013.

Ifølge holbaekonline.dk har ransagningen onsdag formiddag forbindelse til efterforskningen af det tredobbelte drab, der fandt sted i en lejlighed på Christian Paulsens Vej på Frederiksberg natten til onsdag i sidste uge. Her blev tre unge mænd opsøgt og skudt med pistol og haglgevær mens de sov.

Ifølge Localeyes.dk er politiet også i gang med en aktion mod Bandidos’ klubhus i Vanløse i København.