DNA analyser bekræfter: London var etnisk mangfoldig fra begyndelsen

af

Et studie af DNA har bekræftet, at London var en etnisk mangfoldig by helt fra begyndelsen. Det fortæller BBC News.

De første resultater af DNA-analyserne kommer fra fire mennesker: To som havde deres oprindelse udenfor Europa, en fra det kontinentale Europa og en var indfødt britisk.

London blev grundlagt efter den romerske invasion for 2000 år siden og var fra starten en kosmpolitisk by.

– Det man skal huske med de oprindelige London-borgere er, at de ikke var født her. Hver første-generation london-borger kom fra et andet sted – hvadenten det var fra et andet sted i Storbritannien, et andet sted på kontinentet, et andet sted fra Middelhavsområde, et andet sted fra Afrika, siger Caroline McDonald fra Museum of London.

– Så de historier vi kan fortælle om vores gamle forfædre – er meget relevant for det moderne London, for det er vores historier – det er folk ligesom os, siger Caroline McDonald.

Forskerne har planer om, at analysere mere end 20.000 menneskerester.