Facebook er narkopushernes nye salgssted

Facebook er den nye handelsplads for narkopushere. Arkivfoto:Simon / Pixabay

Facebook er den nye handelsplads for narkopushere. Arkivfoto:Simon / Pixabay

Der sker narkosalg i stor stil på Facebook. Det afslører TV3 og Ekstra Bladet i programmet “Jagten – De nye pushere”, som sendes på TV3 onsdag aften.

Under navne som “Emma” “Flæk” og “Hest” sælges henholdsvis MDMA, kokain og ketamin via lukkedes Facebookgrupper med uskyldige navne. I udsendelsen vises opslag i gruppen “DK sødeste dyre billeder”.

Pusherne er rykket fra gadehjørnet til Facebook og kunderne er rykket med.

– Jeg ved, at der er flere pushere, der kan tjene 20.000-30.000 kroner om ugen ved at sælge på Facebook. Det skal ligesom også være risikoen værd, siger en pusher, der ifølge Ekstrabladet.dk ønsker at være anonym af frygt for sin sikkerhed.

Udsendelsen “Jagten – De nye pushere” kan ses i aften klokken 20.00 på TV3.