46-årig sigtet for at sælge hash

af

Et tip fik torsdag politiet til at besøge en adresse i Vordingborg.

Mens betjentene holdt ved ejendommen, så de en mand ankomme til stedet og tilsyneladende foretage en handel gennem et vindue. Han blev standset umiddelbart efter, og han erkendte at have købt to klumper hash. Det var en 21-årig mand fra byen, og han blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Herefter henvendte betjentene sig i huset, og beboeren, en 46-årig mand, indrømmede, at han solgte hash.

Der blev fundet 78 gram hash på stedet, og den 46-årige blev anholdt og sigtet for salg af stoffer.

Han blev taget med til politistationen i Vordingborg, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen først på aften.