AGF fyrer Morten Wieghorst

Morten Wieghorst er historie i AGF.

På trods af en sejr over FC Midtjylland i går, så har AGFs ledelse valgt at fyre Wieghorst.

“Efter en periode med utilfredsstillende resultater har AGF d.d. valgt at ophæve samarbejdet med cheftræner Morten Wieghorst”, hedder det bl.a. på klubbens hjemmeside.

– Desværre har vi måttet konstatere, at vores resultater de seneste måneder ikke har levet op til forventningerne, og vi har ikke tillid til, at Morten Wieghorst er den rette cheftræner til at føre holdet videre. Vi har derfor efter nøje overvejelser besluttet, at der skal nye kræfter til for at indfri vores sportslige målsætninger på både kort og lang sigt. Vi forventer inden længe at kunne offentliggøre navnet på vores nye cheftræner, der fra årsskiftet skal stå i spidsen for AGF i Alka Superligaen, siger sportschef hos AGF Jens Andersson.

Også assistenttræner Bent Christensen er blevet fyret