Politiet efterlyser Aldi-røver

af

This slideshow requires JavaScript.

Københavns Vestegns Politi efterlyser gerningsmanden til et røveri mod Aldi på Turpinssvinget i Brøndby.

Røveriet blev begået den 5. november kort efter klokken 10 om formiddagen. Røveren kom ind i Aldi-forretningen hvor han trak en kniv, som han brugte til at true personalet. Det lykkedes røveren at få udleveret kontakter fra kassen, hvorefter han forsvandt fra stedet.

– Selv om gerningsmanden har gjort en del ud af at maskere sig, så håber vi at der er borgere der kan genkende ham, eller i øvrigt leder os på nye spor i sagen, siger politikommissær Henrik Hougaard fra Københavns Vestegns Politi.

Røveren beskrives som: Mand, lys i huden, ca. 185 cm høj, alm. af bygning, iført lys hættetrøje og et sort halstørklæde for munden, grønne bukser med lårlommer. Han talte dansk og var bevæbnet med kniv.

Københavns Vestegns Politi har i forbindelse med efterlysningen offentliggjort en række fotos fra overvågningskameraer.