Person døde i politiets varetægt i nat

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) modtog i nat en underretning fra Nordsjællands Politi om, at en person var afgået ved døden, mens denne var sat i detentionen på politistationen i Helsingør.

Ifølge DUP, modtog man underretningen klokken 03.59, seks minutter efter vedkommende var fundet død.
Politiklagemyndigheden har på baggrund af underretningen straks iværksat en nærmere undersøgelse af episoden.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en juridisk redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.