Regnvandet skaber fortsat problemer

De store regnmængder giver problemer på vejene.  Her er det Skagerakvej i Holbæk som er blevet oversvømmet og spærret for trafik. Foto: Rolf Larsen.

De store regnmængder giver problemer på vejene. Her er det Skagerakvej i Holbæk som er blevet oversvømmet og spærret for trafik. Foto: Rolf Larsen.

Spærrede motorveje, oversvømmede lejligheder og aflyste tog – de seneste døgns massive regnvejr har efterhånden meget på samvittigheden.

Rute 23 – Kalundborgmotorvejen er fortsat spærret i begge retninger ved frakørsel 2 Kvanløse pga. meget vand på kørebanen.

Trafikanter kan benytte fra – og tilkørsel 2 Kvanløse for at komme uden om vandet. Der er ingen tidshorisont for genåbning, oplyser Vejdirektoratet.

E20 Taulovmotorvejen spærret i begge retninger mellem frakørsel 61 Taulov og Motorvejskryds Fredericia pga. meget vand på kørebanen.

Al trafik ledes ad E20 Ø i retning mod Vejle, og i østgående retning ved frakørsel 61 Taulov.

Også O3, Odense SØ – Odense NØ mellem Niels Bohrs Alle og Nyborgvej er spærret i begge retninger på grund af vand på vejen.

Mellem Rute 21, Motortrafikvej 21 og Sidingevej i Odsherred af frakørslen afspærret på grund af vand på vejen. Vejhjælp er på stedet og trafikanter bedes nedsætte hastigheden. Vejdirektoratet oplyser, at frakørslen forventes at blive genåbnet ca. kl. 20.

E47 Sydmotorvejen, Sakskøbing – Rødby mellem rasteplads Studehave Vest og Maribo er højre spor spærret på grund af vand på vejen, nedsæt hastigheden, kør forsigtigt. Der er hastighedsbegrænsning på stedet.

Højre spor er spærret mellem Våbensted og Maribo. Der ligger vand i høje spor pletvist på strækningen. Kør efter forholdene, opfordrer Vejdirektoratet.

Rute 19, E47, E55 Helsingørmotorvejen, fra Hørsholm mod København mellem Lyngby C og Jægersborgvej er der vand på vejen med risiko for aquaplaning. Her skal hastigheden nedsættes.

Rute 6, 53, O2 Overdrevsvejen, Hillerød – Slangerup mellem Salpetermosevej og Hestehavevej i begge retninger er der vand på vejen med risiko for aquaplaning. Vejdirektoratet opfordrer til, at man kører med stor forsigtighed

Assensvej, Nørre Aaby spærret i begge retninger pga. vand på vejen, følg lokal omkørsel. Viadukt under jernbanebro står under vand.

Sønderborgvej i Felsted er undermineret og er derfor blevet lukket fra rundkørslen i Felsted til Vestermarken.

Mange mindre veje er også helt eller delvist oversvømmede, andre steder ligger der store vandpytter, som kan udgøre en risiko for trafikanter.

Ingen tog mellem Vejle og Jelling
DSB oplyser, at man i øjeblikket ikke kan køre tog mellem Vejle og Jelling. Grunden er, at de seneste dages megen regn har været skyld i et dæmningsskred.

Der er i stedet indsat Togbusser mellem de to stationen.

Fra Vejle kører busserne i minuttal ´15
Fra Jelling kører busserne i minuttal ´45

Togbusserne ikke standser på Vejle Sygehus Station – hvis man skal dertil, skal man i stedet benytte bybusser, oplyser DSB.

Banedanmark er på stedet, men det er for tidligt at komme med en prognose for, hvornår togene igen kan køre.

20 lejligheder evakueret og sommerhusområde i fare
Som vi tidligere har skrevet, er 20 lejligheder i Fyrrehegnet i Greve blevet evakueret fordi en lokal å er gået over sine bredder.

I Haderslev kæmper beredskabet for at redde et stort sommerhusområde. Ikke mindre end 60.000 liter vand pumpes væk i minuttet for at redde området.

365nyheder.dk følger situationen..