Skole i Skovlunde brænder

Søndag er der udbrudt brand på Rosenlundsskolen på Ejbyvej 147 i Skovlunde. Beboerne i området skal gå indendøre, da branden udvikler sundhedsskadelig røg.

I forbindelse med branden, er der udsendt en beredskabsmeddelelse og sirenerne i området har været i gang.

Advarslen vedrører borgere indenfor: Herlev Hovedgade mod nord, Marielundsvej mod øst,
Torvevej mod vest og Rosenlundsskolen mod syd.

Personer i det berørte område skal søge indendørs, lukke døre og vinduer og standse ventilationen.

Kontakt kun Politi eller Alarmcentral i akutte tilfælde.

Slukningsarbejdet i gang
Politi og brandvæsen er talstærkt tilstede ved skolen, hvor brandfolkene netop nu kæmper mod flammerne.

Branden er opstået i gymnastiksalen og flammer har fået godt fat i taget.

Brandårsagen er endnu ukendt.