Politiet efterlyste seks unge mænd – nu er ‘offeret’ sigtet for falsk anmeldelse

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.


En 27-årig mand anmeldte i går til politiet, at han seks unge mænd havde forsøgt at frarøve ham hans mobiltelefon.

Det skulle ifølge den 27-åriges forklaring have fundet sted mandag aften ved 21-tiden på Hjortbrovej i Haderslev.

På den baggrund efterlyste Syd- og Sønderjyllands Politi seks unge mænd med mellemøstligt udseende som de formodede gerningsmænd.

Men Politiets efterforskning i sagen viste, at anmeldelsen om røveri var falsk.

Den 27-årige mand er derfor blevet sigtet for falsk anmeldelse, hvilket den 27-årige har erkendt, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.