365Nyheder.dk

Dagens nyheder

Kendt skuespiller designer affaldsskraber

Af - 9/01/16 9:35

Nikolai Kopernikus med plasticskrabere. PRfoto.
Nikolai Kopernikus med plasticskrabere. PRfoto.

Han er kendt fra en lang række tv-serier og film, samt teatret – men hvad de færreste nok ved, så er der også lidt af en “ole opfinder” gemt i ham: navnet er Nikolai Kopernikus.

Han var blevet træt af affald i vasken – og i sær når han var den sidste, som skulle ud af døren, mens resten af familien for længst var smuttet og havde ladet resterne fra morgenmad og madpakkelavning ligge tilbage i vasken. For selvom man er stjerneskuespiller, så må man altså også rydde op efter andre.

Det fik ham til at tænke på, om han kunne designe en ny og bedre løsning og efter lidt arbejde med nogle få gram fleksibel plast i perfekt form, nogle huller og en sugekop fra den lokale dyrehandler, var han klar med sin prototype på en “skraber”.

– Jeg synes simpelthen ikke de løsninger, der var på markedet rigtigt løste problemet og tænkte det måtte jeg kunne gøre bedre, siger Kopernikus, der ellers har godt gang i karrieren som skuespiller og netop har overstået optagelserne til nok en ny omgang Klassefesten – den tredie i rækken.

Teknologisk Institut og udviklingshuset Fabrikators i Lyngby har bistået med at færdigudvikle produktet, der laves af en plastproducent herhjemme. Og salget af skuespillerens skraber er begyndt.

– Det virkeligt fedt at se reaktionerne i markedet og jeg er mægtig glad over at se at min ide allerede nu kan fås i de fleste egne af landet. Det er virkeligt gået stærk, og det må jo betyde at alle kan få brug for en lille skraber fra tid til anden.

Så hvis du vil slippe for fedtede fingre, spare lidt på køkkenrullen eller have lidt hjælp til at dele dit affald op så hold udkig efter den smarte opsamler hos isenkræmmere og varehuse.

This slideshow requires JavaScript.