Gudmundsson har valgt 17 mand til EM

Træneren for det danske herrelandshold i Håndbold Gudmundur Gudmundsson, valgte tirsdag aften valgt, at han tager 17 spillere med til EM.

Torsdag tager landsholdet af sted til Polen, hvor holdet lørdag åbner slutrunden om europamesterskabet med at møde Rusland i Gdansk.

Men udvælgelsen har ikke været nogen let opgave for landstræneren, der har valgt at lade Nikolaj Øris blive hjemme:

– For det første har såvel Mads Christiansens fodskade som den skade, Michael Damgaards pådrog sig søndag gjort situationen lidt usikker og dernæst er niveauet hos de tre højre backs været meget homogent. Så selv om Øris ikke kommer med i første omgang, har jeg bedt ham holde sig klar i kulissen, hvis vi undervejs i turneringen skifter ud på højre back, siger Gudmundur Gudmundsson til DHFs hjemmeside.

Michael Damgaards skade er ikke så slem som først frygtet. Alligevel tager landstræneren ingen chancer:

– Vi ved jo reelt ikke, om Damgaard er klar allerede på lørdag eller om han først er i stand til at spille i anden eller tredje kamp. Eller måske først i mellemrunden. Så vi tager af sted med 17 mand på torsdag.