Større uheld lukkede motorvej

af

Det var formentlig glatte vejbaner, som søndag aften var skyld i et støre førdselsuheld på motorvej E-45 nord for Hobro.

Uheldet skete kort efter klokken 19.30 og hele det sydgående spor mellem afkørsel Haverslev og Hobro Nord var spærret, mens politi og redningsmandskab arbejede på stedet.

Politiet opfordrede i den forbindelse bilisterne til at finde alternative ruter og advarede samtidig om, at der var meget glat føre i området.

Efter en times tid, var motorvejen igen åben for færdsel.

Ifølge vagthavende hos Nordjyllands Politi, Mogens Hougsen, var der ikke umiddelbart nogen, som var kommet til skade ved uheldet.