Dansk storsejr over Ungarn

De danske herrer kom hurtigt i gang ved onsdagens kamp mod Hungarn og lagde i første halvleg et solidt gundlag til storsejren på 30-22.

Midtvejs i 1. halvleg, var Ungarn bagud med 8 mål, en føring som danskerne beholdt indtil pausefløjtet.

Ved pausen havde danskerne en føring på 18-10.

Efter pausen blev kampen mere jævnbyrdig. Men Mikkel Hansen, der i hele kampen stod for 9 målscoringer, og resten af holdet holdt fast i en føring, som ikke blev mindre end fem mål på noget tidspunkt.

Da slutsignalet lød, var stillingen således 30-22 til danskerne, som dermed tager fire point med til mellemrunden. Her bliver modstanderne Spanien, Tyskland og Sverige.