Tidligere RAF-medlemmer mistænkes for røverier

De tre tidliger RAF-medlemmer Burkhard Garweg,  Daniela Klette og Ernst-Volker Wilhelm Staub mistænkes for at stå bag to røveriforsøg sidste år. Foto: BKA

De tre tidliger RAF-medlemmer Burkhard Garweg, Daniela Klette og Ernst-Volker Wilhelm Staub mistænkes for at stå bag to røveriforsøg sidste år. Foto: BKA


Tre tidligere medlemmer af den tyske terrorgruppe Rote Armee Fraktion (RAF) er under mistanke for, at have begået to væbnede røverier sidste år. Det skriver flere tyske medier, her i blandt Stern.de.

Tysk politi har fundet DNA-spor, som menes at tilhøre de tre tidligere RAF-medlemmer, i forbindelse med et røveri mod en pengetransport i Bremen den 6. juni sidste år.

De tre sættes også i forbindelse med et røveri mod en pansret transport i Wolfsburg den 28. december.

Ved ingen af de to røverier lykkedes det for røverne, at få penge udleveret.

Lever “under jorden”
De tre tidligere RAF-medlemmer, Daniela Klette, Ernst-Volker Staub og Burkhard Garweg, “gik under jorden” i start ’90erne og har siden været efterlyst af myndighederne.

Politiet mener, at røverierne er de tre aldrende terroristers forsøg på at finansiere deres liv “under jorden”.