Russisk ambassadør om Litvinenko-anklage: uacceptabelt

Den dommerundsersøgelse af Aleksander Litvnenkos død, som torsdag blev offentliggjort falder ikke i god jord hos russerne.

– Det er for os absolut uacceptabelt, at det hævdes, at den russiske stat på nogen måde har været indblandet i Litvinenkos død. Det er en grov provokation fra de britiske myndigheders side, og det vil ikke kunne undgå at skade vore tosidige relationer”, erklærede ambassadøren i Storbritanniens udenrigsministerium torsdag, ifølge det statsejede medie Sputnik News.

Jakovenko var blevet kaldt til det britiske udenrigsministerium i forbindelse med udgivelsen af dommerundersøgelsen af mordet på Aleksander Litvinenko.

Rapporten konkluderer, at to russiske mænd forgiftede Aleksander Litvnenko ved at komme et giftigt radioaktivt stof i hans drink og det skulle være sket med godkendelse fra Vladimir Putin.