15-årig pige skal fortsat sidde i isolation

af

Den 15-årig pige fra Kundby har fået forlænget sin isolationsfængsling frem til den 9. februar. (Privatfoto)
Den 15-årig pige fra Kundby har fået forlænget sin isolationsfængsling frem til den 9. februar. (Privatfoto)

Den 15-årige pige fra Kundby, som i øjeblikket er varetægtsfængslet i isolation, har fået forlænget isolationsfængslingen frem til den 9. februar. Det skriver Holbaekonline.dk.

Forlængelsen blev besluttet på et retsmøde i dag, som blev holdt for lukkede døre.

Udover den 15-årige pige, sidder en 24-årig mand også varetægtsfængslet i isolation i sagen fra Kundby. Også hans isolationsfængsling er i dag blevet forlænget til den 9. februar.

Sagen fra Kundby startede onsdag d. 13. januar, da politi og bomberyddere ransagede pigens hjem i Kundby. Siden da har politiet totalt mørklagt sagen.
Midt- og Vestsjællands Politi, som sagen hører under, oplyser da også igen i dag, at de ikke har nogen kommentarer til sagen.