Krysantemumbomber fundet i Sandvig

af

Politiet fandt onsdag formiddag nogle krysantemumbomber på busvendepladsen på Langebjergvej i Sandvig på Bornholm.

Krysantemumbomberne er anbragt på stedet i to flyttekasser.

Politiet afspærrede Langebjergvej og lukkede området for gennemkørsel.

Netavisen Bornholm.nu skriver, at der blev rekvireret ammunitionsryddere, som efterfølgende kunne oplyse, at der lå i alt 47 store krysantemumbomber i kasserne.

Efter godt halvanden time ophævede politiet afspærringen.