Person omkommet i brand

Onsdag formiddag blev brandvæsnet kaldt ud til en voldsom brand i et hus på Strandhøj i Kyndby Huse ved Jægerspris. Det skriver Hornsherred Avis.

Ved brandvæsnets ankomst var huset overtændt og stod ikke til at redde.

Efterfølgende fandt brandfolkene i det udbrændte hus en person, som var afgået ved døden.

Ifølge Hornsherred Avis er der formentlig tale om husets 76-årige mandlige beboer. Den endelige identifikation er dog endnu ikke foretaget.

Mandens pårørende er underettet.