Politiet beder om hjælp i voldssag fra Ringsted

af

Foto: Politi.dk
Foto: Politi.dk

Politiet beder nu om hjælp i en sag, hvor en mand slog en 15-årig dreng i ansigtet i toget på Ringsted Station.

Episoden fandt sted mandag d. 11. januar klokken 20.39 da en mand og en kvinde stod af toget fra København.

I forbindelse med, at manden steg ud af toget, slog han en 15-årig dreng i ansigtet. Årsagen var tilsyneladende, at drengen forinden havde set, at manden stå i togets mellemgang og rulle en joint.

Gerningsmanden beskrives som:

Mand, anden etnisk herkomst end dansk, omkring 18 år, ca. 180 cm høj, brunlig i huden, talte flydende dansk, fyldig overkrop og overarme “pumpet/trænet”, kort sort hår, kort i siderne fyldigt øverst, tatoveret i ansigtet med sort: Lille kors under højre øje, mønsterlignende tatovering fra venstre tinding ned over kinden og afsluttet på venstre side af hagen/kæben. Muligt også tatovering på halsen. Han var iført orange dunjakke.

Gerningsmanden var sammen med dansk solariebrun ca. 17 årig kvinde, ca. 170 cm høj, skulderlangt mørkt hår.

Politiet vil meget gerne i kontakt med vidner eller andre, der ud fra ovennævnte kan give oplysninger om gerningsmanden, der burde være til at genkende. Politiet kan kontaktes på telefon 114.