FONA går i betalingsstandsning – det betyder det for dig som kunde

Alt for lav indtjening betyder, at FONA i dag er gået i betalingsstandsning og vil forsøge at rekonstruere sig selv.

Det seneste års intense konkurrence har presset FONA på indtjeningen i en sådan grad, at virksomheden melder, at der er behov for en time-out og, at en rekonstruktion af virksomheden er uundgåelig. Løsningen må være at, FONA får en ny, stærk partner eller ejer, der kan tilføre virksomheden kapital og dermed sikre, at den kan føres videre i et stærkt setup.

Det betyder det for dig som kunde
På FONAS hjemmeside kan man læse hvordan rekonstruktionen får indflydelse for kunderne:

“For dig som kunde betyder den forestående rekonstruktion intet. Både alle butikkerne og vores online-shop holder med andre ord åbent som de plejer.
Hvis du har forudbetalt en vare, får du den leveret (eller udleveret) helt som aftalt – uanset om den er bestilt i en butik eller på nettet.
Har du indleveret en vare til reparation eller service hos os, får du også din vare repareret og returneret som aftalt.
Hvis du har et tilgodebevis, et gavekort eller et medlemskort kan du bruge det helt som sædvanligt i alle FONAs butikker.
Hvis du har købt en vare, hvor der stadig er reklamationsret, kan du som altid indlevere den til reparation. Så heller ingen ændringer her.”

Læs mere: FONA’s Hjemmeside