Havde intet kørekort – men hash og ulovlig kniv

Onsdag aften kort efter klokken 21 standsede politiet en personbil, der kom kørende ad Vestergade i Maribo.

I bilen sad en 35-årig mand fra Guldborg, som ikke havde nogen førerret. Desuden fandt betjentene en plade hash på over 100 gram og en ulovlig kniv.

Den 35-årig blev derfor sigtet efter færdselsloven, efter lov om euforiserende stoffer og efter våbenloven.